Slip dine indre frankofile tilbøjeligheder løs i 4 dages fransk smagsmekka, når Docken på Østerbro danner rammen om livsstilmessen ”Fransk Affære”
Tag et smut til Sydfrankrig uden at forlade København. Fra 1.-4. november lægger Docken lokaler til livsstilsmessen ”Fransk Affære”, der, som navnet antyder, har samlet det bedste fra de franske himmelstrøg under et tag. Forkæl smagsløgene med et utal af franske specialiteter, kom på forkant med de nyeste franske trends og deltag i konkurrencer om sydgående rejser. Når indgangen er betalt, kan du frit smage løs på det bedste fra det franske i alle 4 dage. Uh la laaaa…